Da regeringen den 14. marts gav de danske grundskoler fire dage til at planlægge deres hjemmeundervisning, var det formodentlig meget få lærere, der lige kunne hive noget egnet materiale op af skuffen.
Diskussionen i samfundet handlede på det tidspunkt mere om, hvorvidt der var toiletpapir nok, hvem skulle betale lønnen til de hjemsendte, om hospitalerne kunne klare den bratte stigning i smittekurven, end om hvordan man kunne sammensætte en god undervisningsplan til landets skoler. Blev lukningen af skolerne endelig diskuteret, relaterede det sig mere til, at forældrene skulle være hjemme. Der gik således flere uger før Undervisningsministeriet have et svar på alle spørgsmål, der hurtigt meldte sig, da skoleledere og lærere skulle planlægge, hvordan undervisningen kunne gennemføres.
Med erfaring fra skoleledelse og udvikling af digitale webdesign-løsninger kastede jeg mig ud i at finde en løsning for en 7. klasse på en friskole. Efter regeringens udmelding var der kun fire dage til den første undervisningsdag, som i øvrigt skulle vise sig at være den første ud af 70. Jeg besluttede derfor at overveje allerede eksisterende løsninger, og valget faldt på en standard WordPress løsning.
Målsætninger
De grundlæggende overvejelser handlede om at få den digitale version af form og indhold til at ligge så tæt som muligt op af dét, eleverne allerede kendte fra deres fysiske skoledag. I forhold til formen handlede det især om rytme og kontinuitet i undervisningen men også om visuel æstetik, mens det i forhold til det specifikt faglige handlede det om, hvordan eleverne fortsat kunne få en undervisning, der både var centreret om lærerens formidling og elevens egen bearbejdning af stoffet, samarbejde i grupper, digital læring, bevægelse, kunstnerisk arbejde osv.
Eleven i centrum
At skulle konvertere den traditionelle skoledag til online undervisning betød, at alle de små tiltag læreren hver dag gør for at tilpasse og differentiere undervisningen pludselig blev udfordret i ekstrem grad. Én elev har brug for hjælp til at huske at få afleveret. En anden mister hurtigt koncentrationen. Én vil hellere tegne. En anden har det svært i det sociale. Hvad vil en online skoledag have af konsekvenser for den enkelte, og hvad kan der gøres for at imødekomme dette?
Klasselæreren spiller en særlig rolle i elevernes liv. Børn vil ses af de voksne, og isolation og ensomhed blev en stor udfordring for mange børn og unge under Corona-nedlukningen. Og for en 7. klasse gjorde isolationen der ikke nemmere at være hovedperson i et teenageliv.
Det er klasselærerens opgave hver dag at se og forholde sig til den enkelte elev, og elever med særlige behov har i udtalt grad behov for denne kontakt for at udfolde deres faglige potentiale. Alle der arbejder med børn og unge ved, at der i løbet af skoledagen kan opstå øjeblikke, hvor det pludselig er muligt at nå ind til den kerne af potentiale, vi alle har. Disse øjeblikke forsvandt med introduktionen af hjemmeundervisningen.
Online undervisning som en ledelsesopgave
Jeg har indtryk af af at da skole-Danmark pludselig skulle omlægge undervisningen til at foregå online, blev det i alt for stor udstrækning overladt til den enkelte lærer at finde en løsning på, hvordan det skulle gøres. Der var selvfølgelig ikke nogen tradition for at grundskolen underviste online. Men opgaven var selvfølgelig er ledelsesopgave der handlede om at rammesætte målene i et forløb hvor der blev sat forskellige milepæle fx efter den første uge skulle videokonferencen være oppe og køre, efter den anden uge skulle eleverne aflevere en opgave af en slags, osv. Samtidig skulle ledelsen tage ansvar for at finde tekniske løsninger der både var nemt tilgængelige, med en flad indlæringskurve for den enkelte lærer og med en fleksibilitet i hvordan forskellige behov i undervisningen kunne løses.
Der er mange Open Source løsninger indenfor web der har et stort udvalg af moduler og plugins, og som kan konfigureres til forskellige behov. Delvise proprietære løsninger findes også.
Det er også givet at en ’målet helliger midlet’-tilgang til opgaven var nødvendig i disse force-majeur-tider. Det var måske ikke på dag ét af GPDR var på plads og copyrighten kunne måske heller ikke helt tages i betragtning i begyndelsen.
Det opstod en kæmpe opbakning fra leverandør af undervisningssoftware til at give skoler adgang til deres løsninger. Dette kom dog først i anden bølge – de løsninger der var tilgængelige i dagene inden første online undervisningsdag var gratis løsninger såsom YouTube, Zoom, Wufoo, Google Docs, osv.
Ledelsen kunne dog ikke på den lange bane gå på kompromis når det gjaldt overholdelse af GDPR reglerne og det var vigtig at alle tekniske løsninger overholdt reglerne for dataindsamling med en dataansvarlig og med muligheden for tilbagekaldelse af sine data.
7. klasse fagstof
Dette projekt handlede om online undervisning af en 7. klasse. Ifølge årsplanen skulle denne klasse have haft en periode med fysik, men fagstoffet til dette fag krævede at der skulle gennemføres fysiske forsøg og de udfordringer der kom heraf ville kun yderligere kompliceret projektet.
Kernen i fagstoffet for 7. klasse i denne friskole er renæssancen, så det blev besluttet at lave en historieperiode med udgangspunkt i 1400-1600-tallets Italien.
Da hjemmeundervisningen blev forlænget, blev fortsættelsen en geografi-periode om Syd- og Nordamerika, og da den blev yderligere forlænget, kom der til sidst en lille dansk-periode på en uge
Som det øvefag matematik er blev der sat fokus på repetition med ugentlige opgaver, ligesom engelsk blev gennemført som skriftlige oversættelser og små opgaver.
Design af løsninger af læringsrummet
Den tekniske WordPress-løsning er i sin grundform en blog. Det faglige stof skulle altså designes til at passe til en blog, og selvom den daglige blog løbende blev udviklet, var grundformen fra begyndelsen klar; en video med præsentationen af dagens fagstof, en oversigt over hvad eleven skulle arbejde med, en arbejdstekst og en kunstnerisk opgave.
Den daglig rytme
Den klart vigtigste overvejelse var, hvordan vi fik online-skoledagen til at minde om en almindelig skoledag. Vi besluttede derfor, at der hver dag skulle være et touchdown for klassen – mellem klokken 9 og 11 skulle klassen sidde ved deres computer og gennemgå dagens blog.
Senere i perioden ville den første halve time blive brugt til en Zoom-samling, hvor dagens blog kort blev skitseret, og der blev brugt tid på at få samling på de elever, der enten ikke havde afleveret deres opgaver, eller der var måske brug for lidt korrektion i det sociale, som nu foregik online – helt almindelige klasseledelses-emner.
Den kunstneriske og æstetiske undervisningsrum
Lærerens kærlighed til det faglige stof er fuldstændig essentiel for elevernes engagement, for eleverne bruger ikke kun læreren som en faglig autoritet, men som en rollemodel for læring. Derfor skal klasselokalet ikke bare være en tankstation for viden, men snarere et atelier for skabende aktivitet. Lærerens interesse for det faglige stof ‘smitter’ og inspirerer eleven til at indgå i en skabende aktivitet i undervisningen.
At skabe et læringsrum i en virtuel sammenhæng begynder helt grundlæggende med at gøre undervisningen æstetisk og præsentationen af stoffet interessant. Da undervisningen gik online opstod der med bloggen en masse nye og spændende muligheder for at inddrage billeder, musik og videodokumentarer.
Selve hjemmesidens visuelle udtryk blev løbende ændret så det matchede de skiftende temaer, fx skyformationer fra renæssancens billeder, Machu Pichu i Sydamerika, Grand Canyon i Nordamerika, og under dansk-perioden var det billeder fra det Vadehavet, der prydede landingssiden..
Den daglige blog blev illustreret med et motiv, der repræsenterede teksten, både når det gjaldt historie- og geografi-perioden, men også de ugentlige opgaver i matematik og engelsk.
Elevafleveringer
Den normale skolegang indeholdt fra uge til uge afleveringer af matematik og engelsk, ligesom eleverne efter en periode på 3-4 uger også skulle aflevere deres arbejdshæfter.
Hvert fag fik sit eget blogindlæg med opgaven, og eleven kunne på hjemmesidens forside se den aktuelle opgave. Dvs at fra dag-til-dag lå de nye daglige blogs i fx historie, og fra uge-til-uge lå matematik- og engelsk opgaverne.
Elevens afleveringer skete via Wufoo, der er en online-løsning med formularer til indsendelse af oplysninger via hjemmesiden. Wufoo skaber en GDPR-sikker formular så indsendelsen af oplysningerne overholder lovgivningen. Læreren har så på wufoo.com adgang til en samlet oversigt over det indsendte, og læreren behøver så ikke at registrere afleveringerne andre steder.
Elevens nye digitale hverdag
Både den digitale aflevering og de udfordringer der opstod for alle involverede i overgangen til hjemmeundervisningen skabte frustrationer.
Zoom blev den foretrukne løsning, når der skulle være online-samlinger. Zoom blev kritiseret for ikke at være sikkert nok i begyndelsen af forløbet, men den afgørende faktor for at vælge Zoom var at alle deltagerne kunne være synlige på skærmen på samme tid.
Brugen af Zoom var præget af tekniske udfordringer med at få soft- og hardware til at fungere. Disse tekniske problemer blev kun overkommet med hjælp fra forældrene. Af sikkerhedsårsager blev indkaldelsen til Zoom-samlingerne sendt til forældrenes email i stedet for at blive skrevet ind i de daglige blogindlæg, da disse var offentligt tilgængelige på nettet.
Den nye arbejdsgang med at aflevere opgaver online havde også sine udfordringer. Valget af filtyper, størrelsen på dokumenterne, indsendelsen af opgaver og tegninger blev en læringsproces for mange. En proces der viste sig at have en helt anden dynamik, pga den nødvendighed og alvor der kom som følge af pandemien.
Det kunstneriske arbejde
De kunstneriske fag, herunder i særdeleshed tegning, fylder en stor del på skemaet i denne friskole, og for at eleverne skulle kunne mærke, at det kunstneriske arbejde stadig var vigtigt i hjemmeundervisningsperioden, var der dagligt tegneopgaver i bloggen.
En vigtig del af klassefællesskabet ligger i at gøre ting sammen – at høre hvordan klassekammeraterne genfortæller det faglige stof, at se hvordan´hinanden lykkes med fx at genskabe Leonardos nadverbillede osv.
Genfortællingen skete under Zoom-samlingen, hvor enkelte elever blev inddraget til at referere gårsdagens faglig stof. På den måde blev eleverne, nu også i online-versionen, vant til at stille sig frem og præsentere sin viden.
Tegninger bliver normalt hængt op på opslagstavlen i klasselokalet, og lokalet bliver med tiden til et arbejdslokale, der emmer af periodens stof. Løsningen på dette blev et online-galleri, hvor elevernes indsendte tegninger blev lagt ind til fælles betragtning. På lignende vis blev gruppearbejde vist på noget, vi kaldte en opslagstavle, men som egentlig bare var en normal side, hvor de indsendte sider blev konverteret til et billede og lagt op.
Relationsarbejde
Isolationen, der blev en uundgåelig konsekvens af samfundets nedlukning, var en krævende oplevelse for mange. Ikke mindst blev børnenes psykiske og fysiske velvære synlig påvirket af situationen og i forvejen udsatte børn blev endnu mere udsatte.
En klasses sociale dynamik er noget læreren løbende skal have blik for, men under isolationen var det let at miste fornemmelsen for, hvad der skete hos den enkelte og i gruppen.
Og netop fordi kommunikationen i stor udstrækning foregik på de sociale medier, kunne der hurtigt opstå misforståelser, så situationen kom ud af kontrol. Havde klasselæreren mistanke om, at der var konflikter under opsejling, blev Zoom-samlingerne brugt til at bede enkelte elever om at blive hængende efter fællessamlingen, og læreren kunne her spørge ind til den enkelte eller til gruppen.
Selvom dialogen over Zoom absolut var bedre end ingenting, så kunne det hele alligevel hurtigt blive meget staccato, og de mange signaler, vi som mennesker udsender, bevidst som ubevidst, kan være svære at opfange. Under nedlukningen overvejede vi, om det var en idé at gå en tur med hvert enkelt elev – i god afstand, naturligvis – for at genetablere en fortrolig dialog. Ideen blev dog ikke ført ud i livet.
Særlige præstationer
Alle dage skulle ikke være ens; bloggen skulle helst være afvekslende, skabe nysgerrighed, og så måtte det også gerne være lidt sjovt. Det var derfor et mål at skabe variation i undervisningen, både selve udformningen men også måden eleverne blev sat i spil på.
Der var små konkurrencer på bloggen, fx at finde ud af hvad et bestemt ord betød, eller hvad næste uges opgave kom til at hedde, eller hvor et bestemt billede var fra, der var musik og madopskrifter, der relaterede til det gennemgåede stof, og om fredagen forslag til hyggelige ting at lave i weekenden. I dansk-forløbet indtalte flere elever små tekstfiler, det kunne fx være en fortælling, de havde skrevet, oplevelser fra en barndom på en dansk ø eller et indlæg om en russisk nonne indtalt på russisk af en russisktalende elev fra klassen. I forbindelse med en månedsopgave i geografi, skulle hver elev sende et fysisk brev til en klassekammerat fra en fingeret rundrejse i Sydamerika.
Den kulørte hverdag
Skolegang handler i høj grad om at få vakt en nysgerrighed i forhold til verden – at kunne interessere sig for hele verden.
En fantastisk sidegevinst ved at skabe undervisning i et online univers er, at man som lærer har hele internettet med alle dets ressourcer stående til rådighed, at man kan trække på et kæmpe bibliotek af fotos og videoer, der illustrerer kunsten under renæssancen, musik fra Sydamerika, bjerge i Nordamerika osv. At vise virkeligheden bag fagplanernes pensum.
Klasselæreren havde i løbet af efteråret taget en række billeder af klassen på tur og i forskellige hverdagssituationer på skolen. For at skabe et fællesskab er det nogen gange vigtigt at klasselæreren optræder som historiefortælleren, der skaber en fælles fortælling om klassen og minder dem om ting, de er fælles om.
Klasselæreren lavede derfor en separat blog med dagens billede, mest for sjov men også for at minde klassen om deres fællesskab.
Løsningsstrategi
Da vi gik i gang med at lave bloggen, var mange af beslutningerne endnu ikke taget. Opbygningen af hjemmesiden udviklede sig i takt med, at behovet opstod.
Det er min anbefaling i alle web produktioner at lade brugerne af hjemmesiden beslutte, hvad der er det vigtigte at få gjort færdig, og så gøre dét som det første. Denne ’Growth-driven-Design’-tilgang betyder ikke, at produkt-ejeren (læreren i dette tilfælde) ikke kan have planer for, hvad der skal ske, det betyder bare, at brugerens behov er vigtigere. Feedback fra brugerne (eller i andre sammenhænge data fra Analytic) kan give fingerpeg om, at noget ikke virker efter hensigten, og dét har første prioritet.
Growth-driven-Design handler også om at gøre op med idéen om, at hjemmesiden første skal gå live, når alt er færdigt. Der skal hele tiden arbejdes på en hjemmeside, og idéen om at vente med at korrigere til en større opdatering, er ikke til gavn for de dagligt besøgende.
Dette var selvfølgelig en projekthjemmeside, og det var ikke et færdigudviklet produkt, vi bare hentede op fra skuffen. Projektet havde også en særlig ’skyd først, spørg senere’, tilgang til løsningerne, og det var dejligt forfriskende. Der var også et særligt kreativt benspænd ved, at alle løsninger skulle kunne skabes af allerede eksisterende WordPress moduler.
Effektivt
Noget af det mest overraskende var, at der blev byttet om på nogle af eleverne præstationer. Nogle af de mere tilbageholdende, generte elever skabte i hjemmeundervisningsperioden meget bedre resultater. Mens andre mere dynamiske elever visnede lidt hen, heriblandt især de elever, som ofte kunne finde på at optræde forstyrrende i timerne.
Vores umiddelbare konklusion er, at den daglige blog i sin form indeholdt noget, der tilgodeså flere læringsformer; videoen kunne ses, når eleven var klar, den kunne ses flere gange og sammen med en forældre (og muligvis inspirere til en samtale).
Der var en klar disposition for dagens arbejde, hvilket kan være en hjælp for de elever, der måske ikke altid lige får hørt efter, når klasselæreren præsenterer lektierne. Her havde de det på skrift.
Der var samling på materialet; se denne video, læs denne tekst, tegn denne tegning, osv. Mange elever udtrykte glæde over, at de hver dag havde noget at se frem til. Deres hjemmeisolation fik noget indhold, der skabte en struktur i en ellers rodet tid.
Hjemmesiden kan ses her: http://merethesiim.dk
Seneste kommentarer